Urban Hero – Copenhagen

Hvad er Urban Hero?

Det er heltens rejse – Det er et intensivt træningsforløb på 100 dage for 12 erfarne mandlige erhvervsledere mellem 35 – 50 år. Mænd som længe har ligget i overhalingsbanen – og derfor er særligt interesseret i at vedligeholde og helst opgradere sin menneskelige turbomotor til perfektion – så de til stadighed kan stå distancen – selv overfor den nye gruppe af unge “SuperPerformere” der nu stormer frem. Gruppen vil blive sammensat af nøje udvalgte ledere, så vi er sikre på at skabe et ægte og fortroligt broderskab mellem de 12 unikke mænd – Under de 100 dage passer heltene selvfølgelig deres arbejde og familie som sande helte!

Hvorfor Urban Hero?

Der er flere svar men for det første: når vi mænd kommer op i årene kan der pludselig ske store indre omvæltninger. Vi begynder at kigge tilbage på livet og se på verden igennem mere nuancerede optikker. Vi opdager nu hvor hårdt vi har knoklet for at skaffe alt det som ”normaliteten” forventede af en succesfuld mand – det gode job, den harmoniske familie, den lækre bil, det smukke sommerhus, de rigtige venner osv. men alligevel føler vi ofte at der mangler noget helt centralt. Vi fornemmer måske en uforklarlig tomhed, der trykker i brystet – og fra det øjeblik prøver vi forgæves at udfylde tomheden – nogle vælger at skifte job eller kone – nogen tager en Ironman eller en MBA – andre starter en affære med sin cykel eller måske en kvinde…. men det fylder desværre ikke hullet ud – der mangler stadig noget centralt…

Så derfor har jeg skabt Urban Hero Copenhagen. Et nyt banebrydende og intenst træningsforløb for mænd der er samme sted i livet. Som alle er nysgerrige og ønsker at undersøge, forstå og booste sine livsenergier – så de kan klare “anden halvdel” af livet – og stadig med fuld kraft. Urban Hero forløbet er en unik mulighed for at vælge et holistisk alternativ til de gængse midtvejs muligheder. På baggrund af teorierne i Ken Vilber’s Integrale system kan jeg nu tilbyde en helt ny livspraksis som kan forbedre ens liv, personlighed, lederstil og grundlæggende energiniveau – Et 100 dages forløb, hvor hver deltager kan nå at forandre tre dårlige vaner til tre gode vaner! Som tør lade sig skyde afsted på en ny og fantastisk rejse for de sande byens helte! Det ultimative valg for dem, der ikke længere bliver 100% stimuleret af normalitetens hamsterhjul men ønsker at være på forkant med livet og verden. Som mærker at noget nyt trækker i dem… Noget dybere…. Noget mere sandt…. Noget mere energifyldt – noget med nyde livet!….

Der stilles nye større krav til os mænd – det gamle er ikke længere nok!

Forandring kan ske af to grunde. Enten hvis nogen/noget sparker os voldsomt i røven – eller hvis vi får et glimt af noget der er så fantastisk at vi aldrig ville kunne leve uden det mere… Kunstnerisk formuleret: At indse ”vores største frygt og vores største drøm” (Push/ Pull ) – og begge dele er meget aktuelt for os mænd – især hvis vi har sat os selv i en krævende lederrolle!

Hvis frygten styrer os koster det os enorme mængder energi – men hvis det er drømmen der guider os, giver det den os altid fornyet energi – også kaldet ”Den Indre Drivende Omstændighed”. Når vi rammer det berømte midtvejs-kryds, så ændre vores energi sig markant – DEN KOMMER IKKE MERE AF SIG SELV! – vi bliver pludselig nødt til at administrere vores livsenergi på en ny og mere bevidst måde. Vi må begynde at forstå hvilke livs-elementer, der giver os ny energi – og hvad der tapper vores energi unødvendigt. Kort sagt: Vi må kontinuerligt huske at genoplade vores batterier og samtidig undgå at spilde ”vores dyrebare dråber”. Det er derfor har jeg skabt dette unikke 100 dages træningsforløb hvor vi kortlægger, undersøger og træner deltagerne i de fem grundlæggende livsenergier:

Fysisk

Mental

Følelsesmæssig

Seksuel

Åndelig  

 

Et broderskabet kan ikke købes for penge men kun opnås i gennem tid, mod, åbenheden og sårbarhed…

I vores alder er det langt fra unormalt at nogle af vores gamle venner er faldet fra. Det kan desværre også være forbandet svært at danne nye tætte venskaber og da vi ofte har kalenderen godt fyldt med arbejde, sport og familie (og fordi det er med årene er blevet meget sværere at åbne sig) så ender mange af os med at savne nogle gode kammeratskaber, hvor vi kan være fortrolige, dybsindige og sårbare.

Derfor er et af målene med Urban Hero at opbygge et ægte broderskab, hvor brødrene komme tæt på hinanden igennem arbejdet med de fem energier. Når mænd gennemgår noget intenst sammen, skaber vi nemmere og hurtigere stærke bånd – ligesom da vi var totalt afhængige af hinanden i en krig eller jagten på et farligt dyr. De 100 dages intense udfordringer vil skabe næsten samme effekt, men på en helt ny og sofistikeret måde. Ved at blive udfordret på alle vores fem energier, vil vores broderskab også blive knyttet på alle fem niveauer!! Vi forbliver hele mænd sammen – og kan alle vokse derfra.

3 nye livs-vaner på 100 dage

Som sagt kan hver deltager nå at vende tre dårlige vaner til tre nye gode vaner i løbet af de 100 dage. Det tager ca. 28 dage for hjernen at ændre en gammel indgroet vane. Så igennem individuel coaching udvælger hver deltager tre individuelle uhensigtsmæssige vaner som de ønsker at ændre under forløbet – Det kan være ekstremt hårdt at ændre en livs-vane alene – især hvis man både møder indre modstand og modvilje fra ens nærmeste! Men hvis man har et helt broderskab i ryggen som støtter, fastholder og skubber dig, så det bliver langt lettere – for kun gennem en blanding af et positivt gruppepres og oprigtigt sammenhold kan vi rykke os virkelig virkelig langt.

Et pre-forløb som går fra gammeldags kontrol til dybsindig frihed!

De fleste ledere bruger rigtig meget tid og energi på at kontrollere deres medarbejdere. Kontrol producerer intet nyttigt – Som Lars Tvede skriver om kontrol: det er en tab-tab-tab situation – (som dog kan være nødvendigt i visse situationer.. ) Den tid og energi en leder spilder på kontrol kan med nogle effektive og konkrete greb ændres markant og frigive meget energi som kan kanaliseres ud til langt bedre brug. Jeg har derfor lagt et pre-forløb ind før de 100 dage starter – ca. to måneder før forløbet bliver alle deltagerne bedt om at kortlægge den tid/energi de bruger på uhensigtsmæssig kontrol – så når de 100 dage starter kan de forsøgsvis lægge 99% af kontrollen på hylden og bruge al energien på deres egen personlige lederudvikling.

De fleste vil opdage hvor meget af kontrollen der slet ikke er nødvendig og at de fleste medarbejdere klarer sig helt fint uden – og i de få tilfælde hvor tingene kollapser eller kører af sporet, så sættes der stærkt ind vha. tre effektive værktøjer, som bliver en del af hele træningen. En Urban Hero leder og motiverer sine medarbejderne gennem tre grundlæggende åbne spørgsmål: ”Hvad er den dybere mening med dit arbejde?”- ”Hvad er din drivende omstændighed: din største drøm eller din største frygt?” – ”Hvad er din særlige livsgave som du beriger verden med?”. Hvis en medarbjeder kan svare klart på disse tre spørgsmål så bliver de nemt et selvledende individ, som ikke behøver tidskrævende micro-management men kun en mentors elegante rådgivning!

Frit opbygget af moduler

Hele forløbet bliver opbygget i mange forskellige moduler som kan sættes sammen alt efter behov. Alle deltagerne bliver kontinuerligt coachet for at afgøre hvilke moduler, der er nødvendige og mest effektive for den enkelte. Dog er enkelte moduler helt fastelagte da de er med til at skabe broderskabets dybe relationer – og fordi modulets effekt er nogenlunde universel for alle. Den store kunst ved forløbet er planlægningen og sammensætningen af de individuelle og fælles moduler, så vi rammer helt rigtigt. Der er mange forskellige moduler under hver af de fem energier.

Mere INFO følger