De seks skuespiller værktøjer

Grundfølelsen

Også kaldet et menneskes vandmærke. Det er den følelse, der har givet os flest succesoplevelser eller har fået os sikrest igennem konflikter. Vi føler os derfor trygge den særlige følelse og vi kommer til at opfatte os selv som neutrale – som i nul. Grundlaget starter måske allerede i generne, men rodfæstes i hvert fald igennem barndom og ungdom. Hvis vi har en negativ grundfølelse, kan det virke ulogisk på omgivelserne, at vi (uden synlig grund) vender tilbage til den. Derfor kan forskellige grundfølelser hos kolleger med tiden skabe store samarbejdsproblemer, hvis der ikke er indsigt i disse mekanismer. Jeg nævner i mit oplæg min stedmor – hendes grundfølelse er “let bitter” og jeg brugte meget af min barndom på at prøve at få hende ud af følelsen, men uden held – det var først da jeg forstod grundfølelsen at jeg holdt op med at tage ansvar for hendes “dårlige humør” og kunne se hendes grundfølelses som neutral – selv når hun småbrokkede sig.

Tempo/rytme/kraft

Vi har alle et bestemt grundtempo (vores indre puls) som vi fungere godt i. Alle vores handlinger udføres i dette tempo – hvis vi selv kan bestemme. Vores evne/lyst til at tage et andet tempo, skifter fra person til person – også kaldet: Rytmen. Ligger man i en længere periode for langt væk fra sit grundtempo, kan det nemt udvikle sig til stress – eller en dyb frustration. Kraft refererer til den styrke og standhaftighed, der ligger bag tempoet. Et godt billede af de tre begreber er en motor – det være sig alt fra en symaskine til en traktor til en formel 1. Vi har både et mentalt tempo – et følelsesmæssigt tempo – og et fysisk tempo. Dvs. du kan faktisk have et fysisk langsomt tempo, men et mentalt hurtigt – eller et fysisk hurtigt og et mentalt langsomt – vi kender det godt – nogle mennesker har det med at færdiggøre andres sætninger – andre gange kan vi mærke, at efter en time i selskab med en der “hurtigere” end én selv, så dirrer hele vores krop – indtil vi finder vores eget indre tempo igen. Alt dette foregår ofte helt ubevidst – ved at skabe en bevidsthed om dette enkle begreb kan vi undgå mange dumme konflikter og skabe større kontakt.

Rum

Alle har en ”bufferzone” omkring sig. Rummet skabes instinktivt for at beskytte os selv og for ikke at invadere andre. Efter en del øvelse, kan man fornemme rummet omkring et menneske som en næsten fysisk forlængelse af kroppen. Ved at opfatte skift i rummet omkring en person, kan vi mærke, hvordan vedkommende har det og kommunikere. Det komplekse ved at aflæse et menneskes rum er at vi har fem rum omkring os: et fysisk, et følelsesmæssigt, et mentalt, et åndeligt og et seksuelt. Vi åbner og lukker disse rum omkring os konstant – alt efter hvem vi snakker med og hvordan vi har det. Ved at skærpe vores bevidsthed om rum, kan vi øve os i at opnå dybere kontakt med hinanden. F.eks. hvis dén vi taler med har sit “mentale” rum lukket men sit “følelsesmæssige” åbent kan vi bedre nå dem ved at selv åbne vores følelsesmæssige og tale derfra. Det kan hjælpe med at sætte ord på mange af de ubevidste iagttagelser og fornemmelser vi konstant har – så vi kan udvikle og nuancere vores samspil.

Status

I selskab med andre mennesker, befinder vi os altid i et statusspil – helt ned til hvem der går til side på fortovet. Al samspil er baseret på status, hvor vi konstant hæver og sænker os – mere eller mindre ubevidst. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor på status-stigen vi befinder os i forhold til hinanden, før vi ved, hvordan vi skal kommunikere. Titler, tøj, kropsholdning, grounding, tempo, rum og øjenkontakt er med til at definere vores status. Vi har alle et sted på status-stigen, hvor vi befinder os bedst. Der er stor forskel på statusspil imellem mand/mand, mand/kvinde og kvinde/kvinde, da det er meget forskellige virkemidler, der bliver brugt i de forskellige konstellationer. Vi har alle status-områder som er vigtige for os at vinde – nogle bevidste og andre ubevidste. Du kan f.eks. vinde status på: fysisk styrke, skønhed, viden, åndelig indsigt, det følelsesmæssige overskud osv. Når du er i stand til at file dig FRIT op og ned på statusstigen – bliver du bedre til at indgå i alle former for relationer. Det er nemlig “kramper” i statusspillet, der roder os ud i de konstante magtkampe. “Kramperne” kan ses som en uligevægt imellem éns selvværd og éns selvtillid – hvis din selvtillid er højere end dit selvværd kommer man nemt i problemer. Vi beskytter vores lave selvværd med et skjold af selvtillid og det skjold kan nemt gå i krig. Det skal lige siges at det er meget kulturelt accepteret at være “høj-selvtillids-status-spiller” – selv om tiden er ved at løbe fra dem, da flere og flere kan gennemskue spillet.

Opnå/undgå

Alle handlinger er enten motiveret af at opnå eller at undgå noget. Vores handlemønstre er altid afstemt efter dette ofte ubevidste valg. Det kan være vigtigt at vurdere om den enkelte handling er motiveret af at opnå eller at undgå og den skal så vidt muligt vendes mod at opnå. F.eks. er der meget stor forskel på at blive ingeniør, for at undgå at skuffe sin far eller for opnå at bygge verdens længste hængebro. Vi arbejder med Stanislavskys “den drivende omstændighed” – som er mellemrummet mellem “ største drøm” og “største frygt” – som er de to ting, der driver alle frem i livet. Hvis det er din største drøm, der driver dig, er du meget fokuseret og positiv – og i alle henseende kan det betale sig at arbejde med en klar drøm, som motivationsfaktor. Ordet “drøm” rummer farver, former, begreber, smag osv. Billedet skal stå så stærkt at drømmen kan mærkes i kroppen og virkelig kan drive én frem. Det er samtidig vigtigt at kende sin største frygt, da den ubehageligt kan snige sig ind og rode med det hele. Det var det, der slog 80’ernes “positive thinking” i jorden. Vi skal kende begge modpoler, for at kunne navigere.

Undertekst

Er den betydning, der ligger bag ordene. Vi siger ofte ikke de vigtige ting lige ud, vi lader det ”sive ud mellem sidebenene”. Det er den skjulte mening – den undertekst, der ligger i betoningen af de ofte uangribelige ord vi bruger. Næsten al tale indeholder en følelse og har altid en hensigt. Vi kender alle undertekst og der kan undgås mange langstrakte konflikter, hvis underteksten bliver gjort konkret – når det uudtalte bliver udtalt. Det kan være det virker mere “brutalt”, men at sige underteksten højt, kan nogle gange rense luften, så vi kan komme videre.

Som leder er det vigtigt at kende sine medarbejderes brug af undertekst, da konflikthåndtering, ofte handler om at kunne skære igennem den og få “svesken på disken”.